“ Tales from The Trash –

A performance about Endings, Crises and new Beginnings” 

Idea, concept, soundscapes and performance: Katrine Faber

Video: Leung Ka-lun and Katrine Faber.

Texts: Katrine Faber, Völuspá from The Icelandic Eddas, Raven Story from Inuit Tradition, Universal Fish Story, Mary Oliver, The Holy Bible,

D. Trump, and more fragments from the discussion of the Western Civilization.

Tales From The Trash is created at long stays en remote places in Greenland and North Iceland in the winter 16/17.

The performance is developed in the meeting with people, places, stories, songs, landscapes, animals and sounds

mixed with inspiration from the very old Nordic poem Völuspá and current global themes in contemporary civilization

about crises, clima changes, future and resonanses or dissonanses between all us living creatures on Earth.

Tales from The Trash is a dramatic performance montage weawing past, present and future                

together in a innovative, wild and surprising creation.

An old woman appears from the plastic trash.

Is she a wise prophetess, a refugee from western civilisation or a mad woman ?

The Past, the Present and the Future speaks to us through her.

With references to Angakok – the shaman in Inuit culture and the woman figure Völva in Nordic culture,

the performance makes the times meet and the song connect the worlds.

60 min duration. For people from 15 years. Up to 300 public at the time.

Language: Danish or English or Spanish or Scandinavian depending on the place for performance.

Technical rider:

Space needed: Aprox. 8 m x 8 m.

Darkened room. Light and sound and video equipment.

Setting up time: Aprox: 5 hours. Taking down: 1 hour.

Obs: We will need help to collect a lot of plastic trash before the performance

and we also need a big fresh uncutted fish in the performance.

 For further information: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. and 0045 5054 7024

 

 

En kvinde sidder begravet i en bunke affald. 

Man kan også sige, at hun sidder begravet i den moderne civilisation. 

Hun taler til os, hun ler, hun synger, hun fabulerer, hun holder humøret højt. 

En forestilling om fremtiden, om håb, om frygt og en verden i forandring.

Tales from the Trash er en overraskende, modig og sanselig montage

med monologer, fortællinger, sange, lyde, elektroniske tracks og fysiske koreografier.

En undersøgelse af resonans mellem natur, mennesker, kroppe og

fortid, nutid og fremtid.

En kvinde i en bunke plastikaffald; en gal posekone eller en spåkvinde ?

Fortid, nutid og fremtid taler gennem hende og til os.

Med referencer til angakokken i inuit-kulturen og vølven i den nordiske kultur,

lader forestillingen tiderne mødes og sangen forbinde verdenerne.

Forestillingen er udviklet og skabt på længerevarende ophold i Grønland og Island.

Varighed: 60 min. Oplagt til samtale med og mellem publikum bagefter.

 

Skuespiller: Katrine Faber. Elektronisk lydflade og scenografi: Katrine Faber og Aksel Striim.

Varighed: Fra 15 min til 60 min alt efter konteksten.

Forestillingen spilles som teaterforestilling i en 60 min. version i en sal for et siddende publikum

men kan også slippes løs i et åbent offentligt rum i en kortere version.


Velegnet til kulturarrangementer, seminarer og konferencer,

som beskæftiger sig med klimaforandringer, natur, miljø og civilisationstemaer.

Målgruppe: Mennesker fra 15 -101 år.

Kontakt teatret for at høre prisen til dit arrangement.

 

Spilles også i en udgave med tre kvindelige performere:

Tales from The Trash x 3.

Tre kvinder sidder begravede i en bunke affald. Man kan også sige, at de sidder
begravede i den moderne civilisation. De taler til os, de ler, de græder, de råber,
de synger, de fabulerer, de fabler, de bønfalder, de plager, de lovpriser -
civilisationen, livet, døden, fremtiden eller det lille håb. De holder humøret højt.

Tre store bunker affald på gulvet. Helt dagligdags affald fra vores alle
sammens daglige dage. Plastikposer, gamle dåser, tandbørster, kartoner,
beholdere, plastre, slikpapir, kapsler, osv..
Elektronisk lydflade med stemninger fra civilisationen høres indefra affaldet.
Videoprojektion på affaldet. Isbjerge, strømmende floder, menneskemængder,
motorveje, små børn, ræve der løber på asfalten.
Op ad affaldet dukker langsomt tre kvindehoveder. Hver i sin bunke.
Først ser vi bare ansigterne. Kvinderne danser med øjnene, med ørerne, med
panderne, med øjenbrynene, med tænderne og tungerne..
De stiger som genfødte op af affaldet… Hvor kommer de fra ?
Torsoerne blive synlige, armene, hænderne , fingrene, de danser, danser.
Nu synger de . Først den ene, så den anden, så den tredje. Så alle tre.
Tre muser, tre vølver, tre posekoner, tre skæbnegudinder..
De begynder at tale. De taler om tidernes begyndelse og tidernes ende, de deler
varsler og drømme og længsler og historier og stiller besynderlige spørgsmål til
sig selv, hinanden, publikum, fortiden og fremtiden. De synger igen.

Langsomt drejer de og danser de i deres skraldebunker. Nu ser skraldebunkerne
ud som tre store kjoler. De cirkler om hinanden. Sangen stiger som havet.
Til sidst tier de og synker. Synker ned og forsvinder.
Og skraldet får den sidste sang. En elektronisk trestemmig lydkomposition høres
fra bunkerne. Der kommer et svagt lys fra skraldet.
Det transcenderes og bliver til noget andet…Måske tre nye planeter…tre nye
begyndelser.. Måske….
Forestillingen er inspireret af Glade Dage, Vølvens Spådom, Kassandra, Havets
Mor og adskillige andre sibyller i verdenshistorien.

Lydinstallation. Når der ikke performes i skraldebunkerne, fungerer de som
interaktive lydinstallationer. Udefra ses affaldsbunkerne som tre skulpturer
med videoprojekterede bevægelser og billeder. Indefra kan de opleves ved
at gæster kan kravle ind i skraldet og opleve elektroniske lydkompositioner.
I den ene bunke får gæster også lejlighed til selv at ytre sig til en optager,
som optager deres lyde, spørgsmål, fortællinger, varsler, sange og ønsker
til næste dags version af installationen.


Varighed for lyd-video-installation: Variabelt efter behov og øvrigt program.


Forestillingen spilles som teater/performance/danseforestilling/koncert i
en sal for et siddende publikum men kan også slippes løs i et åbent offentligt
rum. Performancen er flot på et stort gulv, hvor skraldebunkerne –
” skraldekjolerne” virkelig kan ses og have plads til at dreje og danse.