ES
'Brug din stemme'
25-03-2013 Teateravisen.dk
'One Step (for humanity)' er en modig stemmeperformancemosaik. Et opråb for frihed, personlig sikkerhed og personlig integritet sat sammen i en Fabersk ekspressiv monologcocktail af sange, lydcollager, fortællebrikker og små koreografier.
FAKTA
Teater Viva: One Step (for humanity)
Ide, komponist af elektroniske lydflader og performer: Katrine Faber.
Skabt i samarbejde med instruktør Folmer Kristensen og musiker og lydtekniker Aksel Striim.
Tekster: James Joyce, Julio Cortazar, Stephane Hessel og Katrine Faber.
Aldersgruppe: Fra 14 år.
Turneforestilling. Set 22. marts 2013 på Teater Katapult. www.teaterviva.dk
I det ene øjeblik vugger Katrine Faber blidt æg i sine håndhuler. I det næste øjeblik sidder hun ude blandt publikum og fortæller en dramatisk fortælling om en mand, der som den eneste i en gruppe, overlever en henrettelsesaktion. Faber springer fra et fabulerende 'løghakket' foredrag om gråd og tårer til en humoristisk, facetteret og meget kropslig performance som skildrer en mand, der glider fra at være sikkerheden selv til fuldstændig at miste kontrollen.
I det ene nu fylder hun mikrofonen med Babylonsk tungeforvirring, det næste fortæller hun kriblende af forventningsfuld beretterglæde om en pige, der havde et vildt dyr indeni sig. Et vildt dyr som møder og parrer sig med noget blødt, varmt og levende, så der kommer en masse vilde unger ud af det. En blidt klingende sang afløses af en fortælling om en pige, der ligesom hendes søster i lejligheden nedenunder, bliver udsat for voldtægt på voldtægt.
Sårbarhed og sammenstød
Det er sammenstødene, de små overraskende indfald, det åbenlyst sårbare i udtrykket, sensibiliteten, råstyrken, energien, og den smittende stemning af, at dette er vigtigt at fortælle, som gør Teater Vivas nye solostemmeperformance interessant. 'One Step (for humanity)', som kredser om frihed, personlig sikkerhed og det at være menneske og have en stemme og bruge den, er skruet sammen som en montage af lydcollager, små fortællinger, korte sangsekvenser, ekspressive koreografiske optrin og langsom koncentreret dans, hvor Katrine Fabers forskelligartede stemmebrug har stor vægt. I begyndelsen er fokus på optrin som signalerer noget mytisk. Faber føder et æg gennem sin mund i en dans som giver associationer til rituel dans eller Butoh (pga. de langsomme hyperkontrollerede bevægelser). Når man lidt senere forstår meget mere af ,hvad forestillingen handler om, giver indledningsoptrinet, som hun til sidst vender ringsluttende tilbage til, mening. Men for især de teenageunge vil prologen nok virke provokerende anderledes og mærkelig. Måske. Men når Faber lidt efter trækker i svalehale og ankelremsko med hæl skifter forestillingen 'farve'. Som Faber står der i det androgyne antræk og lydkulissens rolige bølgeskvulp og dybe ind- og udånding, har forvandlet sig til en overspændt krop med et stresset åndedræt, er vi pludselig rykket ind i en anderledes konkret nutid. Herfra går det slag i slag med optrin, der kontrasterer hinanden.
Sprød og balstyrisk
Umiddelbart var mine to yndlingsoptrin historien om den lille pige, der havde det vilde dyr inde i sig, og scenen hvor den selvsikre person mister herredømmet over sig selv. Det første fordi Faber med krop og stemme og god publikumskontakt formidler en sprød og fabulerende tekst så det kriblende smitter i et udtryk der får sprælske poetiske dimensioner. Det andet fordi optrinet er veludført og i sin balstyriske koreografi med ulydige sko og bentøj får fortalt en almen genkendelig fortælling om tab af kontrol. Andre vil nok have andre yndlings/foretrukne.
Kunsten i 'One Step (for humanity)' består i at holde de mange forskellige tråde sammen omkring den betydning af at have en personlig frihed og stemme, som forestillingen har valgt. Det lykkes som helhed udmærket i en modig performance, hvor Faber også med et æg fortæller hvordan måne, sol og stjerne bliver til, hvor elektroniske lydmiks bruges men ikke overbruges, hvor slagfærdige replikker som: 'Så tal dog dansk!' vikles humoristisk sammen med bibeltekst, og hvor Faber får publikum til både at levere en tone og til at synge med.
Titlen vækker associationer til Armstrongs berømte replik: 'That's one small step for man, one giant leap for mankind'.
Men mens Armstrong fløj til Månen, bevæger Faber sig stærkt og modigt indad. Vi skal 'Lytte indad' siger hun et sted, og mod slutningen siger hun medeftertryk: 'Brug din stemme' som efterklang til en lille sentens, hvor hun referer Stephane Hessel for at tale for, at vi skal finde vores egen stemme og vores egne motiver for at engagere os. Når et så direkte udtalt budskab bliver spiseligt, er det fordi vi undervejs har fået et nuanceret kunstnerisk formet bud på akkurat dette.
Af:
Kirsten Dahl. Teateravisen.dk
One Step (for humanity)
Vi kommer ind i et sort rum. En kvinde klædt i rødt og sort sidder med hovedet bøjet dybt ned mellem benene. Hun ånder – hele rummet ånder- skulderbladene på den bare ryg stikker op som vingerne på en fugl, langsomt bevæges de op og ned. Så folder hun vingerne ud, retter sig op og føder et æg fra munden og et under skørtet. Hun løfter æggene op og de forvandler sig til kloder der roterer om hinanden i et univers. Sådan indledes den skabelsesberetning som sætter rammen om One Step (for humanity). Universet bliver til og mennesket fødes!
Katrine Faber tager os ud på en rejse. Vi møder den unge mand fra Beirut, som bliver skudt 5 gange, pga. af en ubegrundet mistanke om at han tilhører oprørerne. Den lille pige fra Indien som bliver bortført og holdt som sexslave i Dehli. Katrine selv, der som barn holdt op med at tale og var tavs overfor alle voksne i flere år. Teenageren, der kammende over i begejstring, fortæller historien om pigen der fik en stemme. Og mange, mange flere…. Katrine forvandler sig - på fuldstændig fantastisk vis skifter hun sprog, køn og alder i et væk, springer i tider og verdener. Hun lokker os med sin smukke stemme og skræmmer os med sine råb og sin rallen. Forestillingen rummer det storslåede mytiske og referencer til folkeeventyr, som danseskoene og samtidig er der plads til det helt, helt dagligdags, som løgpilning når man laver mad. Der er sorg over tab og fornedrelser, angst og stress, der er forførende glæde i bryllupssange og teenagefnis, der er vrede kommanderende soldater og gamle mænd og der er masser af humor.
Scenografien er enkel – bare en stol, en mikrofon og en skål med vand, men også det hæves i performancen op og forvandles i det mytiske univers, så skålen, der også bliver brugt som køkkenvask, bliver til urhavet og mikrofonen rummer stemmerne fra Babel.
Hele forestillingen er båret af lyd – Katrines stemme og åndedræt, som gentages, synger i kor eller diskuterer med sig selv. De elektroniske lydflader understøtter på forunderlig vis fortællingerne og svøber os ind, så vi befinder os midt i lyden af menneskelighed. Katrine giver mennesket en stemme, både dem der allerede har en, og dem vi aldrig hører. Hun slutter af med en opfordring: Alle mennesker har ret til at tale; brug din stemme!
One Step (for humanity) er performance når det er bedst, udført med sådan en ekvilibrisme af et talent så stort at man ikke kan undgå at blive revet med og overgive sig fuldt og helt. Forestillingen er en del af researchen til performanceinstallationen Lyden af Menneske - Dreams and Voices from the Human House, som Teater Viva spiller på Åbne Scene, Godsbanen d. 14.-18. Maj 2013. Se mere på www.teaterviva.dk og tag ind og se den, efter sådan en optakt kan det ikke undgå at blive en forrygende oplevelse!
De af jer der ikke nåede at se One Step (for humanity) er heldige, for den spiller igen i efteråret 2013 – I kan nå det endnu, så kom afsted!
Line Rostrup Henningsen
Agent
SceneAgenturet i Aarhus