ABOUT ARTISTS PERFORMANCES CONCERTS



     (Go to the concert)

Cellist, blokfløjtenist og komponist Ida Riegels er uddannet

fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København hos Morten Zeuthen og Jakob Kullberg.

Hun har også studeret hos cellisten Anner Bylsma

og modtaget undervisning af blokfløjtenisten Michala Petri.

På blokfløjte er hun elev af Kæthe Kristiansen og på klaver af Bente Rømhild og Niklas Sivelöv.

På cello har hun bl.a. deltaget i master classes med Tokyo Kvartetten, Nathaniel Rosen, Björn Bantock,

Gert von Bülow og Hans Jørgen Jensen.

Mentorer på blokfløjte har været, Lene Langballe, Vicki Boeckmann og Tish Berlin.

I de tidlige år har Ida Riegels vundet førstepræmie ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence,

og bestået Royal Schools of Music Examiner med Distinction.

I 2014 var hun ‘Featured Artist’ ved California Audio Show,

og siden da har hun turneret i mange dele af verden, bl.a. USA,

Canada, England, Tyskland, Bhutan, Thailand og Indien.

Ida Riegels medvirker ofte i musikprogrammer i både dansk og tysk radio og TV,

og er for tiden i gang med at optage hendes egne værker til P2’s program Natsværmeren.

Hendes seneste projekter indbefatter en 1.000km lang koncerttur

på cykel langs Rhinen op gennem Europa i 2018,

og ligeledes en 450 km lang koncerttur på cykel i Bachs fodspor med celloen på bagagebæren i 2017.

Hendes projekter har modtaget støttet af Statens Kunstfond, Beckett-Fonden,

Louis-Hansen Fonden, Frimodt-Heineke Fonden.

Hun har desuden medvirket i forestillingen Porøset på Det Kongelige Teater

og samarbejder med forskellige kammerensembler,

hvor hun er solist i to koncerter af Vivaldi, en for cello og en for blokfløjte.

I januar 2017 blev Ida Riegels inviteret til at uropføre en række af hendes egne værker

til en koncert i foreningen Ny Musik i Birkerød.

Siden har hun opført sine egne kompositioner både ved koncerter

i London, Tyskland, Schweiz og Holland.

“Jeg interesserer mig for det, der sker mellem musiker og publikum.

Hvordan lytteren er med til at give musikken liv.”