En historie om at komme udenfor døren
Forestillingen er inspireret af et russisk folkeeventyr om pigen
der må ud i den mørke skov for at hente ild hos Baba Yaga.
Se flere billeder fra Bardo
Om overgange, om tab, om gaver, om intuition, om at være midt i mellem noget:
mellem to tanker, mellem det at være barn og det at være voksen,
mellem den ene og den anden tone, mellem kulde og varme,
mellem en indånding og en udånding, mellem lys og mørke, mellem lyd og stilhed,
mellem liv og død, mellem en slutning og en ny begyndelse, mellem:
En kvinde alene i et rum :
mellem et sted og et andet.
En dukke, som fortæller et gammelt eventyr.
En drøm. En rejse.
Og så er der musik fra en cello - og en del mærkelige stemmer.
Bardo er et tibetansk ord, som betegner det mellemrum,
der er mellem noget som er afsluttet og noget som ikke er begyndt endnu.
En arketypisk heltindefortælling om at formå at lytte til og bruge de gaver
som hvert menneske indeholder i form af visdom, intuition og kærlighed til livet.
Det er en historie om at vove sig gennem det uhyggelige mørke
til mødet med det som skræmmer dig allermest og så vende forvandlet tilbage.
En forvandlingshistorie.
Bardo er en universel teaterfortælling,hvor fortællingen i tæt kontakt med publikum
udfordres og udvides med en komposition af stemmetableauer, musik, bevægelse,
som forstærker og inderliggør forestillingens temaer om tab og vækst
med sanselighed og musikalitet, alvor og komik.
Akkompagneres af levende cellomusik.
Varighed : 50 min.
Aldersgruppe : fra 6 år og opefter.
Medvirkende: musiker Aksel Striim og skuespiller Katrine Faber.
Pris : 8000,- alt inklusive op til 80 publikummer. 9900 kr alt inklusive over 80 publikummer.
Rabat ved dobbelt forestillinger.
Anmeldelse af Bardo
"Hun står helt rank i baggrunden i en lang farverig blomstret kjole og stønner ind i en mikrofon, mens hun med uomtvistelig autoritet ryster koppen stadigt mere dirrende.
Katrine Faber udstråler råstyrke, stemmepower og scenenærvær.
Luften omkring hende emmer af det, alt imens en blanding af undren, forlegenhed, tiltrækning og provokation breder sig blandt den meget etnisk sammensatte ungdom, jeg så forestillingen sammen med.
Den stærke sanselighed, hvormed Faber åbner 'Bardo', prikker og pirrer åbenlyst de unge med et uudsagt: 'Hvad har hun gang i?!'.
At 'Bardo' (som betyder mellemrum på tibetansk) er en indholdsmæssig sammensat og formmæssig multikrydret ret, finder vi hurtigt ud af. Ingredienserne er alt fra folkeeventyrfortælling, dukkespil og cellomusik til avanceret stemmebrug og ekspressive flamencotrin.
Heriblandt altså også lyde, som ligger tæt op af de seksuelt intime og behagelige.
Men som klart er udtryk for noget helt andet: En ung piges panik over at være faret vild.
»Er der nogen sinde nogen af jer, der har prøvet at fare vild i en stor mørk skov?« er da også Fabers første replik.
Publikum tøver. »I byen da?« forsøger hun videre. »I gader, hvor du aldrig har været før? På kontorer? Hospitaler?«
Nu er der 'bid'. Genkendelse. Accept. Og vejen er banet for den næste overraskelse: Faber kaster sig ned på ryggen på en slagbænk, som står midt på scenen dækket af et kæmpetæppe af samme blomstrede stof som hendes kjole.
Her er hun først den otte-årige pige, som bliver sat af bilen ude i en stor skov, fordi hun ikke lystrer sine forældre.
Og snart efter fortælleren som fisker en lille dukke op og fortæller eventyret om Vasilisa, som mister sin mor og får en ond stedmor og to onde stedsøstre. En pige som ville være gået til grunde, hvis ikke moren lige inden hun døde havde skænket hende en lille magisk dukke.
Det er Vasilisas Askepot-historie, Teater Viva fortæller. Med særegen sang, 'nærgående' lyde, ekspressive flamencotrin, og eventyrfortælling foldes folkeeventyret ud. Op og ned og hen over slagbænken. Bagud til mikrofonen.
Og frem mod publikum til en opsats, hvor lyde frembringes med slag på en morter.
'Bardo', som bl.a. er inspireret af et russisk eventyr og af den tibetanske dødebog, fejler intet som eventyr.
Her er menneskeædende hekse, magiske ting, galoperende heste, farlige udfordringer, og prinser, som venter giftelystne i kulissen.
Der er kræset for detaljer i en instruktion 'med kant'. Og Faber har de sceniske evner som skal til at løfte en monolog."
Kirsten Dahl i Børneteateravisen. Fire stjerner. Børne- og ungdomsteaterfestivalen 2009
